logo-symbol.png
KVALITET


Alle specialer er ICF akkrediteret

Alle vores specialer er godkendt af ICF (International Coaching Federation) til optjening af CCE point.

CCE point er udover at være et kvalitetsstempel fra vores brancheorganisation, vigtigt for dig, der har en certificering fra ICF. 
Din internationale certificering hos ICF skal fornyes hver 3. år, og i den forbindelse skal du have samlet 40 CCE point. 


Hvad er CCE-point, og hvad betyder de?

CCE-point er efteruddannelsestimer, som er godkendt af ICF (International Coaching Federation).

Hvis du har en international certificering som coach fra ICF, gælder din certificering i 3 år. For at forny certificeringen skal du videreuddanne dig. Den videreudddannelse skal du kunne godtgøre ved i løbet af de 3 år at have optjent 40 CCE-point (efteruddannelsestimer).

Der findes to kategorier af CCE-point, nemlig CC-point og RD-point.

Ud af de 40 krævede CCE-point skal mindst 24 være CC-point, mens resten kan dækkes af RD-point.

  • CC-point (Core Competencies) er undervisning godkendt i henhold til ICF’s kernekompetencer og beskriver altså, hvad ICF anser for de fundamentale coachingkompetencer.

  • RD-point (Recource Development) er undervisning, der angår personlig udvikling, forretningsmæssig kundskab og øvrige kundskaber og redskaber, der er anerkendt af ICF som relevante.


Hvem er ICF, og hvorfor er de vigtige?

ICF er en verdensomspændende interesseorganisation for coaches og forener flere end 130 nationale coachorganisationer, herunder ICF Danmark, der hver især har forpligtet sig til at leve op til ICF’s faglige og etiske kerneværdier. ICF er verdens førende stemme for det globale coachingsamfund.

ICF sælger ikke selv coachuddannelser. De befinde sig derfor hverken i et loyalitets- eller konkurrenceforhold til enkelte uddannelsessteder. Det er vigtigt, for derfor kan de fungere uvildigt, når de akkrediterer coachuddannelser.

Coach er ikke en beskyttet titel, og uddannelsen er ikke en statslig godkendt uddannelse, så den måde, vi som uddannelsessted kan dokumentere, at den coachuddannelse, vi tilbyder dig, er på et højt professionelt niveau, er igennem en akkreditering hos ICF. Det er din kvalitetsgaranti.